Arktisk DTU råder over faciliteter, ressourcer og tjenester, som er tilgængelige for forskersamfundet til at udføre arktisk forskning på topniveau inden for deres respektive områder.
Arktisk DTU fremmer forskning, innovation, rådgivning og uddannelse i Arktis. Vi arbejder for at styrke det internationale arktiske videnskabelige samarbejde. Vi støtter den grønne omstilling i Arktis ved at samle forskningskompetencer på tværs af DTU inden for områder som byggeri, miljø, vedvarende energi, råstofudvinding, overvågning af klimaændringer, marine ressourcer og oceanografi.