Åbningen af DTU’s prøvehus i Nuuk markerer en milepæl på det største danske byggeforskningsprojekt i Arktis.
DTU åbnede i denne uge et prøvehus på en højtliggende klippetop i Nuuk. Opførelsen af Prøvehuset er et vigtigt led i forskningsprojektet Arctic Building and Construction (ABC), som i de kommende to år opsamler data fra huset og måler på klimaskærmen.
"Prøvehuset og ABC-projektet skal give os viden om, hvordan man bedst bygger under arktiske forhold."
Projektleder og lektor Tove Lading, DTU Byg
Ud over data fra prøvehuset samler forskerne fra DTU data fra en testpavillon ved siden af Prøvehuset. Testpavillonen har seks forskellige ydervægskonstruktioner, og forskerne undersøger, hvor robuste de er over for påvirkninger fra vejret. Derudover opsamler forskerne data fra andre 12-15 nyere boligbyggerier i Grønland.
[video:1]
”Prøvehuset og ABC-projektet skal give os viden om, hvordan man bedst bygger under arktiske forhold. Det handler ikke alene om, hvordan vi konstruerer bygningerne, men også om processen, logistikken, hvordan man bygger en god by under arktiske forhold, og hvad beboerne synes om at bo under de forskellige forhold,” siger Tove Lading projektleder og lektor på DTU Byg.
Prøvehuset
Prøvehusets konstruktion består af et ydre lag i polycarbonat, der beskytter mod vind og nedbør, men tillader lys at trænge igennem. Under polycarbonaten ligger en bolig omgivet af indre, varmeisolerede vægge. Den ydre klimaskærm beskytter også rum, der er en mellemting mellem ude og inde. Disse såkaldte mellemzone-rum er uopvarmede og naturligt tempererede rum, der kan bruges som udestue eller bryggers.
I den to-årige testperiode bliver der udført de samme målinger på prøvehuset som på de øvrige bebyggelser i ABC-projektet. Der måles på fugt og temperatur på fem steder i klimaskærmen: udvendig og indvendig side af vindspærren, udvendig og indvendig side af dampspærren og indvendigt på indervæggen.
Data fra en række nybyggerier
Målingerne sendes online fra de enkelte huse til DTU i Danmark, hvor forskerne indsamler og analyserer data. De første sensorer blev opsat i 2018, men først fra 2020 forventer DTU at modtage data fra alle byggerier. Måleprogrammet bliver fulgt op af interviews med beboerne, og deres oplevelser indgår i den samlede vurdering af de forskellige konstruktioners kvalitet og holdbarhed.
Tre strategier for byggeri
I Grønland er der ikke konsensus om, hvordan man bedst bygger under arktiske forhold. I ABC-projektet vil forskerne derfor blandt andet se på, om de mange data kan indgå i en vurdering af tre karakteristiske strategier i den grønlandske byggebranche. De tre strategier er:
- Byggeri med uorganiske materialer: For at undgå skimmelsvamp og dermed opnå længere levetid og minimalt vedligehold.
- Traditionel byggeproces: Hvis entreprenører og håndværkere bygger, som de er vant til, og holder fast i de kendte arbejdsmetoder med at opføre tværskillevægge og dæk i beton støbt på stedet og med lette facader, så vil det reducere mængden af fejl. Det er fejl, som er den store risikofaktor.
- Alternative strategier: Flere, hovedsagelig private, byder ind med nye byggeteknikker med blandt andet massivtræsbyggeri i krydslamineret tømmer, CLT. DTU's Prøvehus i Nuuk er også et bud på en ny byggeteknik.
Bæredygtighed
Forskerne bag ABC-projektet indsamler også data for bæredygtighed i Grønland. En vurdering af bæredygtighed afhænger altid af, hvor et byggeri opføres. Bæredygtigt byggeri i Grønland er ikke nødvendigvis det samme som bæredygtigt byggeri i Danmark eller andre lande. Blandt andet vejer transport af byggematerialer, forbrug af energi og bortskaffelse af affald langt tungere i regnskabet i Grønland, der kun har få lokale byggematerialer.
For at vurdere bæredygtigheden har forskerne udarbejdet en livscyklusvurdering (LCA) for de tre strategier for byggeri og har derudover vurderet bæredygtighed i renovering af byggeri i forhold til nybyggeri.
Andre delprojekter i ABC-projektet fokuserer på proces og økonomi, på den gode arktiske by og forhold som sne, is og vind omkring bygninger og i byrum.