Skibsingeniørfirmaet Knud E. Hansen

Nyt arktisk forskningsskib på vej

tirsdag 30 mar 21

Kontakt

Colin Stedmon
Professor
DTU Aqua
35 88 34 10

Kontakt

Dennis Lisbjerg
Sektionsleder
DTU Aqua
35 88 33 45
I efteråret 2020 faldt den statslige finansiering af et nyt oceangående forskningsskib omsider på plads. Det skal erstatte Dana IV, der er Danmarks eneste havforskningsskib, som kan besejle de arktiske have.

Hvorfor skal vi have et oceangående skib?

Danmark har en lang tradition for havforskning. Med et nyt oceangående forskningsskib, der kan sejle i is, er Danmark i stand til fortsat at bidrage væsentligt til internationale forskningssamarbejder.

Fokus på havforskning øges i de kommende ti år som følge af FN’s ’Decade of Ocean Science for Sustainable Development’.

Med eget skib er Danmark ikke afhængig af andre lande for at få adgang til den rette infrastruktur.

Desuden er forståelsen af havets rolle i klimaet og klimaforandringernes påvirkning af havet blevet mere presserende.

Skibet kan også bidrage til forskning i bæredygtigt fiskeri i de arktiske egne i samarbejde med Grønland. Fiskeriprodukter udgør næsten 90 pct. af Grønlands eksport.

Hvor stort bliver skibet?

Skibet bliver 15,6 meter bredt og 65 meter langt. Dybgang 5,4 meter.

Hvor stor vil besætningen være?

14 personer og plads til 20 forskere.

Hvilke forskningsfaciliteter er der?

Det nye skib bliver støjsvagt og skal leve op til de højeste krav til afgivelse af undervandsstøj, som kan påvirke akustiske sensorer. Skibet planlægges med en række nye skrogmonterede sensorer samt en sænkekøl, hvor sensorer kan sænkes ned under luftbobler, som vil dannes langs skroget, ligesom sænkekølen giver mulighed for udskiftning af sensortyper uden dokning af skibet. Desuden vil skibet blive udstyret med moderne prøvetagningsudstyr

Hvilken forskning skal varetages fra skibet? 

 
Oceanografi

Udforskning af havets fysiske, kemiske og biologiske egenskaber og komponenter som f.eks. livet i havet, temperatur- og saltforhold, strømme, bølger og havets interaktion med atmosfæren. Feltet giver fundamental viden om havet og inkluderer udforskningen af havets mikroorganismer, bl.a. deres rolle i havets evne til at absorbere atmosfærens CO2. Omfatter også forskning af havets rolle i klimaet, særligt i de arktiske egne, hvor klimaforandringerne er meget tydelige.

Maringeologi

Omfatter bl.a. kortlægning af havbunden for at opnå viden, der kan bruges inden for bl.a. fiskeri, turisme, råstofindvinding og til eventuel fremtidig minedrift, og inkluderer forskning i de biologiske og kemiske signaler fra fortidens klima og hav, som er opbevaret i havbunden (paleooceanografi).

Fiskeriforskning

Forskningsfeltet leverer det videnskabelige fundament for bæredygtig udnyttelse af havet. Ud over overvågning af bestande arbejder forskerne også med at forstå havets økosystemer, herunder fiskeriets påvirkning af disse systemer.

Hvor høj isklasse bygges skibet til?

Skibet bygges til finsk-svensk isklasse 1A. Det betyder, at skroget forstærkes, så fartøjet kan sejle i farvande med isdannelse på op til 1 meter. Skibet vil leve op til de nye polarkoderegler IMO isklasse B IACS PC6 og får dermed en højere polarkodegodkendelse end Dana IV.

Hvornår er skibet klar?

I 2025 skal det nye skib være klar. Det nuværende oceangående forskningsskib med høj isklasse – Dana IV – skal ’på pension’ og har indtil videre haft 40 år på havet.

Hvad er det forventede antal sejldage?

Op til 290 sejldage, hvilket er flere end Dana IV. 

Hvem står for driften? 

DTU skal stå for driften af skibet, men alle danske forskningsmiljøer får adgang til fartøjet via Dansk Center for Havforskning, der er et samarbejde mellem alle danske havforskningsinstitutioner forankret med sekretariat på DTU Aqua.

Hvad koster det?

Skibet vil koste i alt 320 mio. kr. DTU investerer 100 mio. kr., staten 170 mio. kr., og DTU forventer at indhente fondsmidler til at dække det resterende.

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.