DTU tilbyder forskningsbaseret viden og teknologiudvikling til både virksomheder og myndigheder, der opererer i Arktis.
Det er som regel nødvendigt, at de teknologiske løsninger er skræddersyet til den arktiske region, da løsninger som fungerer godt på de sydlige breddegrader, ikke nødvendigvis fungererer i Arktis.
DTU har mange års erfaring i Arktis. Universitetet har en stærk forankring i det grønlandske samfund, blandt andet gennem et campusområde i den grønlandske by Sisimiut, hvor DTU uddanner arktiske ingeniører.
DTU har adskillige aktiviteter i Arktis, og sågar også nogle i Antarktis.
DTU’s arktiske forskningsaktiviteter inkluderer følgende hovedområder:
- Bygninger og energisystemer i Arktis
- Kortlægning og overvågning af klimaforandringer
- Anlæg og naturforhold i kolde egne
- Arktisk miljøteknologi
- Oceanografi i Arktis
- Planlægning, bæredygtighed og infrastruktur
- Bæredygtig udnyttelse af arktiske ressourcer
Se menuen til venstre for mere information om forskningsprojekter og forskningsinfrastruktur.