Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet inviterer hermed arktiske forskere og forvaltere til en workshop, der afvikles på Hindsgavl Slot, Middelfart, 13.-14. december 2021.
Workshoppen er den sjette i rækken af lignende workshops afholdt på Hindsgavl. Formålet er at øge samarbejdet om tilvejebringelse og udnyttelse af infrastrukturer, forskning, uddannelse, formidling/rådgivning og erhvervssamarbejde på tværs af institutioner, myndigheder, forskergrupper/-centre og discipliner.
I år vil temaerne afspejle den aktuelle politiske kontekst, herunder den geopolitiske udvikling i Arktis samt den grønne omstilling.