Logistikworkshop 2020

Logistikworkshop 2020 om feltaktiviteter og logistiksamarbejde i Arktis

Arctic DTU afholder logistikworkshop med fokus på vidensdeling om feltaktiviteter og logistiksamarbejde i Arktis.

Formålet med workshoppen er at fremme samarbejdet om feltaktiviteter og logistik i Arktis på tværs af forskningsinstitutioner og myndigheder i Rigsfællesskabet.

Til workshoppen kan du møde repræsentanter fra en række forskningsinstitutioner og myndigheder, der fortæller om kommende feltaktiviteter og projekter. Du kan også høre om mulighederne for logistisk støtte til forskningsprojekter i Arktis.

Desuden vil der være rig mulighed for at koordinere samarbejde på tværs af institutionerne og tale med nuværende og potentielle samarbejdspartnere.

Hvis du ønsker at holde et oplæg om din institutions kommende feltaktiviteter, kan du kontakte Ingrid Vernimmen e-mail: arctic@dtu.dk.

Bemærk, at der som udgangspunkt kun er plads til ét oplæg per institution, der dog meget gerne må medtage flere aktiviteter. Koordiner derfor gerne med dine kolleger, hvis I er flere fra samme institution, der deltager.

Endeligt program udsendes til tilmeldte inden workshoppen.

Læs mere og tilmeld dig her

Tidspunkt

tor 03 dec 20
10:00 - 15:00

Arrangør

Arctic DTU

Kontaktperson

Hvor

DTU’s Mødecenter - Mødelokale 1 (første sal), Bygning 101, Anker Engelunds Vej 1, 2800 Kgs. Lyngby.